forrige side
Og det har været helt behageligt
Lone og Jørgen Borchersens erindringer

Tillæg til Jørgens levnedsbeskrivelse

Mens vi var i Julianehåb - formentlig i 1972 - skrev Jørgen nedenstående til en af “sine” bogbindere. Jeg synes det giver et godt indtryk af hans arbejde som handelschef i Julianehåb og derfor passende kan tages med i levnedsbeskrivelsen

De spørger, hvad det indebærer “at have udsteder”. Mit job er at lede handelsvirksomheden i Julianehåb distrikt. Det vil sige at vi her i byen har et stort hovedlager, som vi administrerer. Det forsynes med skibe fra Danmark, og det er også min opgave at administrere havnen her og at stå for losning og lastning af skibene. Vi køber også fisk og andre produkter af befolkningen. Torsken saltes til saltfisk i et salteri, som vi også skal administrere. Fra hovedlageret forsynes butikkerne (vore egne butikker) her i byen, og det virker også som en gros lager for de private handlende. Vore egne butikker solgte i fjor for ca 12 millioner her, og de private handlende har derudover købt for ca 5,4 millioner af os.

Udstederne er vore filialer, som ligger spredt over et stort område. De ledes af udstedsbestyrere, som er mine underordnede. Det vil sige, at vi skal sørge for at de passer deres arbejde ordentligt. Ved hvert udsted har vi en butik og en indkøbsvirksomhed for grønlandske produkter, hvilket her i distriktet praktisk talt kun omfatter fisk. Ved et af udstederne har vi en lille fabrik for fremstilling af frosne rejer. Butikkerne forsyner vi herfra ved hjælp af 2 skonnerter. Det største udsted har en butiksomsætning på ca 2,5 millioner - de andre 9 ligger på fra 450.000 til 600 000 hver.

Vi varetager også passagertrafik til og fra Grønland med skib eller fly, og til lokaltrafikken disponerer vi over et lille passagerfartøj, som kan tage 80 passagerer.

Postvæsenet er en af vore små bibeskæftigelser. Så vi har såmænd nok at se til, men vi har da også en hel masse medarbejdere. Her i byen alene er vi da vist omkring et hundrede stykker.

Mit arbejde ligger jo altså helt på det praktiske felt, og det er derfor en god fritidsbeskæftigelse at have gode og smukke bøger, og jeg har indrettet mig sådan, at jeg helt kan disponere over min fritid, hvis der da ikke kommer noget helt ekstraordinært. Det gør der ikke så tit, når man sørger for en fornuftig arbejdsfordeling og uddelegering af ansvar, så alle er interesseret i at udføre deres arbejde bedst muligt. Det er da indtil nu min erfaring. Selvfølgelig må man sørge for at være orienteret om alt, hvad der sker, men det er også muligt, når man ikke sidder og pukler selv altid. Og når det går godt og gnidningsløst er det en stor fornøjelse at have med sådan en forholdsvis stor virksomhed at gøre. Hele historien er jo statsdrevet, og det er efter min mening også det eneste rigtige i et så lille og forholdsvis isoleret samfund.


forrige side
Senest ændret 14. august 2003 af Karen Borchersen