forrige side
Og det har været helt behageligt
Lone og Jørgen Borchersens erindringer
Jonathan ved Jørgens skrivebord
Jonathan ved Jørgens skrivebord

Margit og Jonathan

Margit og Jonathan fylder en hel del i min erindring fra vores tid i Julianehåb. Der blev af og til i radioavisen talt om de unge oprørske grønlændere, der studerede i København. I første omgang mærkede jeg ikke noget til, at Jonathan var blevet præst i Sydprøven, men det varede ikke længe før Jørgen var ret optaget af de samtaler han havde med ham om Grønlands problemer. Og da Jonathan og Margit flyttede til Julianehåb blev vi gode venner, hvad jeg blev mindet om, da jeg nu var i Nuuk. Margit hentede mig, så jeg så hendes rare hus, og vi fik en god snak som i gamle dage. Margit var min gode ven i Julianehåb, og det var ikke bare af praktiske grunde, at det var hende jeg ringede til, da Jørgen så pludselig var død.

2. påskedag 1971 blev Aase og Knud viet i den gamle kirke af Jonathan, og selvfølgelig var han og Margit med til festen sammen med nogle få andre fra byen og Knuds mor. Dagen efter var der valg til landsrådet. Og Jonathan blev valgt til stor forbavselse for den tidligere landsrådsformand Erling Høegh, der sammen med sin kone var taget hjem til familien i Julianehåb til valget. Juntas tilhængere var ellevilde, og Jørgen og jeg gik også op til Jonathans og Margit hus for at sige tillykke - Den forudseende Margit trak mig afsides og sagde, at hun havde låst lokummet, for der blev drukket meget øl. Vi blev der ikke længe, men festligt var det. Jeg har også besøgt dem her i Margits sommerhus i Nyrup, og jeg tror det passede dem begge at Karen spurgte om Jonathan ville vie hende og Flemming i Slangerup Kirke.

At Jonathan begravede Jørgen var en naturlig ting.

Og Aase fortalte forleden, at Jonathan havde sagt til hende, at han aldrig havde forestillet sig, at det var ham der som landstingsformand skulle underskrive hendes afskedsansøgning.


forrige side
Senest ændret 31. juli 2003 af Karen Borchersen